Besøg

I denne uge har jeg haft besøg af Mads. I dag tog han hjem, og jeg savner ham rigtig meget. Nærmest for at karikere dramatikken i afskeden, havde vi et jordskælv i morges kl. 9:05 og senere igen kl. 17:20. Begge kunne føles i Reykjavík. I løbet af ugen har vi oplevet Island sammen både uden og inden for byen. I går tog vi til Viðey, der ligger lige uden for Reykjavík. Vi var de eneste på øen ud over personalet i restauranten. De sejlede med os derud, og de tog hjem igen, da vi gjorde. Alt i alt var 5 mennesker på arbejde i går tilsyneladende kun for at servicere os.

...men her er da så pænt.

Reykjavík set fra Perlan

Islands Universitets hovedbygning med Snæfellsjökull i horisonten

I går gik jeg en tur op til Perlan for at se det hele lidt fra oven. Til tider kan det være nødvendigt at søge op for at sætte alting lidt i perspektiv. Igen bliver jeg påmindet om, at jeg bor i en by omgivet af natur, og at det er forfærdelig svært at få horisontlinjen lige på et billede, hvor man kan se havet.

Travlhed/stress

Her fra Landsbókasafn Íslands (Islands Landsbibliotek) kan jeg kigge ud på den fineste solnedgang. Skyerne på himlen er helt røde over de sneklædte fjelde i horisonten. Midt på himlen kan man se et par fly, der er på vej ind til landing i Reykjavíks indenrigslufthavn, der ligger inde midt i byen.

De seneste dage har jeg været ramt af en del stress. Det er gået op for mig, at der er utrolig kort tid til, at alle eksamensopgaver og eksamener skal henholdsvis afleveres og afvikles. Allerede i løbet af april er det hele overstået for mit vedkommende. Inden det skal jeg nå at læse over 1000 sider, gennem 2 tests, skrive 3 mindre opgaver og lære at udtyde et skjaldedigt på under de 2 timer, jeg bruger i gennemsnit pr. digt nu, og sågar vist nok uden hjælpemidler. I to af fagene (Living with the dead in the Middle Ages og Skaldic poetry and saga-writing) kræves også min aktive tilstedeværelse, hvilket kræver enorme mængder forberedelse, når jeg som nævnt ovenfor bruger et par timer pr. skjaldedigt, og jeg f.eks. skal forberede 4 digte til i morgen. Måske jeg bør lempe lidt på mine forventninger om, hvor godt jeg skal forstå dem, før jeg tør tale om dem i klassen. Alle fagene bærer præg af, at de enkeltvis kunne optage al min tid dette semester, hvis der kun var ét fag at koncentrere sig om. Imidlertid er der fire.

Nu er det efterhånden blevet mørkt, og jeg vil bevæge mig hjem og finde noget aftensmad.

Vulkanudbrud?

Kl. 10.00 i formiddags var der jordskælv mellem Langjökull og Þórisjökull. Der bliver talt en del om, at et vulkanudbrud er under opsejling. Hvor og hvornår er ikke til at sige. Ifølge en vulkanologistuderende, der bor her i huset, er der en hel masse magma, der har samlet sig et eller andet sted i undergrunden, uden nogen rigtig ved hvor. Man ved bare, at det danner et kæmpe tryk, og at det gerne vil ud. Hvis f.eks. Katla gik i udbrud, ville det være langt værre end udbruddet i fjor under Eyjafjallajökull, så det er værd at tænke over, og nogen burde tage stilling det. Vi må vel bare begynde at sejle mere rundt, hvis flytrafikken i Europa bliver nedlagt i halve til hele år.

Botox people

Når man læser til eksamen, husker man bedst, hvis man knytter en underlig joke til faktaene. Jeg ved f.eks. utroligt meget om de såkalde "boat axe people", der ankom til Danmark ca. 2900 f.Kr. pga. det sjove ordsammenfald, når man siger det højt. De kom sydfra og vandrede nordpå med deres mærkelige vaner. Dette eksempel er dog fra sidste og første test i Nordic Religion and Belief. I dag var jeg til den anden test, der handlede om materiale fra de sidste 5 undervisningsgange, hvilket vil sige 7 fulde power point-shows, hvoraf enkelte var på små 100 "slides". Jeg har været en hel masse følelser igennem i dagene op til og i dag før testen. Jeg synes, det er enormt frustrerende og ret gammeldags at skulle huske ting udenad på den måde, som man så glemmer det meste af igen bagefter. Når det er sagt, tror jeg, det gik okay. Det må tiden dog vise. Om et par timer mødes jeg med nogle af de andre fra holdet, og så skal vi drikke øl og glemme alt, hvad vi har lært.

I går og i dag var der udsalg uden for Den Arnamagnæanske Samling. Jeg har anskaffet mig 2 plakater med affotograferinger af håndskrifter og en hel masse postkort i samme stil. Det passer ikke, når jeg siger, at jeg er dårlig til at shoppe.

Usædvanligheder

Reykjavík

Provokerende arkitektur? Denne bygning står ved siden af Kringlan. Pludselig gik det op for mig, hvad den ligner. Er det bare mig, eller giver bygningen mig fingeren?

I går var jeg i byen sammen med min norske ven på Reykjavíks eneste homobar kaldet Barbara. Da vi ankom omkring midnat, var der kun 2 andre mennesker ud over os. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ligeså godt kunne sidde ved det samme bord alle sammen. Det var et par fra England, og de blev vores nye venner for en aften. I morges kunne jeg mærke på niveauet af mine tømmermænd, at det havde været en god aften.

Denne aften var jeg inviteret til middag hos min søsters kærestes familie. Vi fik rådden haj, fårenosser, hval, tørret fisk og lammekød for bare at nævne det mest spektakulære set fra en danskers synsvinkel. Denne aften var jeg ikke vegetar. Jeg fik smagt på det hele, og jeg spiser det gladelig en anden gang. De var søde til at tale islandsk til mig, men jeg er dog ret usikker på at tale det selv. Det var en rigtig god aften, som dog først lige er begyndt efter islandsk gå-i-byen-tradition. Først kl. 2 om natten begynder folk at komme på barerne. Nu vil jeg dog løsrive mig herfra og være lidt mere social.

Islands glæder

Jeg har aldrig været på en arrangeret ridetur, hvor man rider på islandske heste, da jeg har haft en forestilling om, at det er virkelig kedeligt og meget turistet (adjektiv, "præget af eller næsten udelukkende indrettet med henblik på turister"  - bliver ofte af mig benyttet med en arrogant undertone: "jeg er for vigtig til at gøre det her, så jeg bliver bare her og kigger på dyrene, mens I andre rider afsted"). Men efter at have læst denne artikel, må jeg bestemt prøve det en dag. Det lyder jo fantastisk action packed!

De sidste dage flyder lidt sammen i min erindring. Tiden går så hurtigt. I dag er det en måned siden, jeg ankom til Island. I tirsdags fik jeg en veninde fra Finland på besøg, der skulle overnatte, inden hun fløj til Akureyri dagen efter, altså i går. Jeg mødte hende i Island sommeren 2007. Det første vi gjorde, da hun havde smidt sin tunge bagage ind på mit værelse, var at tage i Laugardalslaug (et svømmebasin med tilhørende spabade i forskellige størrelser og temperaturer og ej at forglemme en vandrutsjebane). Mens jeg lå i det varme vand og plaskede rundt, begyndte snefnug at dale ned ligeså stille for at smelte på mine nøgne skuldre og i mit ansigt og i vandet omkring mig. Nu ligger sneen over det hele og lyser op så fint. Jeg har bemærket, at det bliver tidligere lyst om morgenen, end da jeg lige var ankommet. Jeg har det virkelig godt heroppe.