Jeg har aldrig været på en arrangeret ridetur, hvor man rider på islandske heste, da jeg har haft en forestilling om, at det er virkelig kedeligt og meget turistet (adjektiv, "præget af eller næsten udelukkende indrettet med henblik på turister" - bliver ofte af mig benyttet med en arrogant undertone: "jeg er for vigtig til at gøre det her, så jeg bliver bare her og kigger på dyrene, mens I andre rider afsted"). Men efter at have læst denne artikel, må jeg bestemt prøve det en dag. Det lyder jo fantastisk action packed!
De sidste dage flyder lidt sammen i min erindring. Tiden går så hurtigt. I dag er det en måned siden, jeg ankom til Island. I tirsdags fik jeg en veninde fra Finland på besøg, der skulle overnatte, inden hun fløj til Akureyri dagen efter, altså i går. Jeg mødte hende i Island sommeren 2007. Det første vi gjorde, da hun havde smidt sin tunge bagage ind på mit værelse, var at tage i Laugardalslaug (et svømmebasin med tilhørende spabade i forskellige størrelser og temperaturer og ej at forglemme en vandrutsjebane). Mens jeg lå i det varme vand og plaskede rundt, begyndte snefnug at dale ned ligeså stille for at smelte på mine nøgne skuldre og i mit ansigt og i vandet omkring mig. Nu ligger sneen over det hele og lyser op så fint. Jeg har bemærket, at det bliver tidligere lyst om morgenen, end da jeg lige var ankommet. Jeg har det virkelig godt heroppe.
Det är god at vara tillbaka i Island, eller hur? Och PS. Det var ju utmärkt i Laugardals laug med snöet! Puss och kram fra den veninde fra Finland. ;)
SvarSletJa, det var fantastisk. Det var også dejligt at se dig. :-) Har du fået et islandsk telefonnummer?
SvarSlethahaha.
SvarSletJeg synes virkelig ikke det var nogen fornøjelse at være ude og ride. Det var koldt, tidligt og jeg havde tømmermænd :s