Hvad var det, jeg fyldte min tankevirksomhed med førhen? Som det ser ud nu, fylder jeg den stadig med opgaven, som jeg afleverde i går. Jeg kommer i tanker om fejl, der er for sent at ændre, hvilket fører til ærgrelse. På mange måder et negativt tankemøster, for intet kan gøres om nu. Jeg kunne vælge at se frem mod næste eksamen den 27. april og begynde at forberede mig, men tanken virker ret uoverskuelig lige nu. Regnen siler ned udenfor i intervaller på 2-5 minutter ad gangen. Vejret er ofte ekstremt og fuldstændigt i øjeblikket, men samtidig ubeslutsomt på meget kort sigt. Nu skinner solen næsten igen. Jeg kan til stadighed undres over, hvor mange biler der egentlig er i Reykjavík, der alle kører forbi mit vindue mindst to gange om dagen. Jeg tror, her er flere biler end mennesker, selvom regnestykket ikke går helt op, når jeg tænker efter. Bilstøjen er ikke ubeslutsom, den er garanteret hele dagen igennem. De fleste biler har en susende lyd, der somme tider næsten kan forveksles med havet eller vinden, når man prøver at falde i søvn. En gang imellem kommer der dog en bil uden lydpot eller en motorcykel, der larmer så ekstremt, at jeg bliver overrasket og til tider skræmt. Dem vænner jeg mig aldrig til.
Jeg har købt en bog: Døden og en pingvin af Andrej Kurkov. Underligt nok solgte de den i Bóksala Stúdenta, universitetsboghandlen, i en dansk oversættelse. Endda med 50% rabat, så jeg ikke har givet meget mere end 40 kroner for den. I København sidste sommer mødte jeg en pige fra Slovenien, der anbefalede mig netop den bog. Den vil jeg læse i stedet for at bekymre mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar