Opgaveskrivning, rengøring (inkl. en lille 'announcement') og jysk på engelsk

Dagen i dag har stået på runesten med (mulige) Thorshamre afbilledet. Min opgave nærmer sig en konklusion, der bliver anderledes, men ikke desto mindre spændende end mine første antagelser. Derefter følger et stort og vigtigt redigeringsarbejde, da hele opgaven består af mere eller mindre uorganiserede afsnit med spredte pointer der enten skal struktureres og fremhæves eller simpelthen fjernes, fordi de alligevel ikke bliver vigtige for konklusionen. Forhåbentlig rammer jeg 15+ sider selv efter redigeringsarbejdet. Desværre har min underviser oven i købet valgt at placere den sidste af fire test på torsdag, hvilken jeg også må sætte dage af til at læse op til. Gennemtænkt er det ikke, men om ikke så længe (den 11. april) er opgaver og test til Nordic Religion and Belief overstået, og et kæmpe åg vil blive løftet fra mine skuldre.

I aften får jeg besøg fra Akureyri. Min finske veninde skal til et ph.d.-møde i Italien de næste dage, og skal derfor overnatte hos mig, inden hun i morgen tidlig tager til Keflavík (og dermed Islands internationale lufthavn). I anledningen har jeg fået gjort rent, hvilket er første gang i cirka halvanden måned. Som udgangspunkt er det ikke lovende, at man dårligt husker, hvornår man sidst gjorde rent. Jeg erindrer svagt noget rengøring dagen før Mads kom på besøg. Når kærester og (eks)koner kommer på besøg, må man fake at være et renligt menneske. Held og lykke med at flytte sammen med mig, når jeg kommer hjem fra Island, Mads! Dette er nemlig, hvad vi går og planlægger nu, hvilket gør mig utrolig glad.

Emneskift. Når man i Jylland har forstået eller udsagt en pointe, afslutter man den gerne med et "jow" eller et "jow jow" nærmest for at opsummere. Samme ord bliver også indskudt på vilkårlige tidspunkter, når tavsheden virker for trykkende. Mari (min anden finske veninde) undrede sig over, at jeg ofte afslutter sætninger og/eller bryder tavshed med at sige "yes" på en helt speciel måde, der kendetegner mit daglige engelsk meget. Selv når man skifter sprog, fralægger man sig åbenbart ikke sit regionalsprog. I samme tråd er der ingen situation, der er så slem (=studiestress), at jeg ikke formår at afslutte mine beklagelser over den med et "but it will be fine". Endnu siger jeg ikke "so thaaat.." eller "no no no no no". Det kommer nok...