Et møde med to landsmænd

I dag så jeg finalen i håndboldkampen mellem Danmark og Frankrig på storskærm på Hressó, der er en sportsbar i midtbyen. Resultatet af kampen er ligegyldigt, så det lader jeg ligge. Jeg mødte den eneste anden dansker, jeg kender til, der er kommet som udvekslingsstudent dette semester fra Danmark. Vi fik råbt, klappet og sunget for at kompensere for de 3 borde foran os med hujende franskmænd siddende omkring. Vi var dog ikke alene, for i baren var også 2 kvinder, der heppede på det samme hold som os. Det viste sig at være 2 SOSU-assistenter fra det midtjyske, der var kommet til Island for at udveksle erfaringer med islandske kolleger. Som den interesserede landsmand ville jeg vide, hvad de syntes om at være på Island. De var hurtigt rørende enige om, at det var der intet godt ved. Maden er alt for dyr. Jeg forsøgte at forklare, at den islandske krone er meget lidt værd, og man konstant bliver overrasket over, hvor lidt man faktisk betaler, når beløbene bliver omregnet til danske kroner. Men de holdt på, at maden var for dyr, og at der for resten også er alt for koldt, mørkt og blæsende i Island. Jeg argumenterede, at det jo bare er årstiden: "Om sommeren er Island fantastisk!" Men de havde hørt rygter om, at det ikke blev varmere end 14 grader, så det gad de fandeme ikke. Jeg forsøgte igen: "Men solen går stort set ikke ned!", hvortil de svarede, at så kan man jo ikke sove om natten. De syntes endvidere, at deres islandske kolleger er 10 år bagud i forhold til Danmark hvad angår hygiejne på plejehjemmene og løfteteknikker, da de har så meget uuddannet personale fra Polen. Desuden er islændingene umulige at kommunikere med og vil ikke tage mod gode råd. Jeg fæstnede mig især ved deres beskrivelse af islændingene som "meget ensidige"...

Det ordvalg fra deres side, vil jeg lade svæve i luften, mens jeg vender tilbage til min opgave, der helst skulle blive færdig i morgen.

Regn, regn, regn

I går havde jeg en underlig dag på mange måder. Lidt op ad dagen fik jeg endelig svar på min runeopgave. Et svar der ikke just levede op til mit enorme ambitionsniveau, men jeg er ved at vænne mig til det. Det var også et dårligt projekt, jeg skrev om og bla bla. Nogen ville måske mene, at jeg er decideret flabet over at være ked af et 7-tal, men karakterer bør helst repræsentere den arbejdsbyrde, man har lagt i et projekt. Jeg er ikke i stand til at skubbe det væk og sige, at runer da også bare er ligegyldige. Jeg synes stadig, at runer er fantastiske.
Dagen førte senere over i en håndboldkamp, hvor Danmark spillede mod Spanien. Samtidig blev der spillet en kamp mellem Island og Kroatien, som var den kamp, lyden kom fra og den højre storskærm viste. Så sad vi 5 danskere i et hjørne, og forsøgte at følge med i en kamp uden lyd på. Dog vandt Danmark og gik i finalen, så vi var glade, men Island tabte deres kamp, så resten af barens gæster var nedtrykte. Alting ebbede naturligvis ud i en bytur. Aftenen var meget carpe diem, hvor min finske veninde og jeg mødte nogle tilfældige islandske piger, som slæbte os med rundt i Reykjavíks barer. Her erfarede jeg igen, at fulde folk i byen ikke har meget pli. Stemningen er lidt, at man danser helt vanvittigt, og er fuldstændig ligeglad med, om man træder på nogen, skubber nogen eller vælter deres øl ud over det hele. Jeg havde dog en rigtig god oplevelse, hvor en mand, efter han havde slået mig i hovedet med en albue, gav mig et kæmpe kram og var meget undskyldende og bekymret for, om jeg havde slået mig: "fyrirgerðu!!". Derefter var vi bedste venner i nogle minutter. Førnævnte islandske piger endte med at invitere os med på en biltur på søndag til tirsdag, hvilket vi sagde ja til. Nu må vi lige se, hvad der sker, når alle er vågnet og rusen har lagt sig.
De sidste dage er der ikke sket så meget. Jeg har været på universitetet og kæmper lidt med en al for stor læsebyrde. At læse en hel saga på oldislandsk er lidt et semesters projekt i sig selv. Jeg har besluttet at læse den på engelsk, så jeg kender handlingen og kan følge med i undervisningen, og så vil jeg nørde med det oldislandske, når jeg har tid engang imellem. Jeg vil så gerne blive bedre til at forstå sproget.
Lige nu regner det kraftigt, men det er meget stemningsfyldt på en lørdag, hvor man ikke skal noget.

Fødselsdag, håndskrifter og karakterer

I dag er min fødselsdag. 24 år bliver jeg. Så kunne jeg lære det. Jeg har lige fået forbud mod at gå i Kringlan (hvor Bónus ligger) og købe ind, da min norske ven og bofælle lige er taget afsted for at købe hemmeligt ind der. Min norske veninde og studiekammerat købte en muffin til mig i kantinen i dag, og jeg har fået flere hilsener på facebook, end jeg kan tælle, og en masse kort fra familien i Danmark. Når jeg får lov, skal jeg købe ind til boller og kakao. Det bliver helt sikkert en fortsat god dag.

I går begyndte jeg og ovennævnte norske veninde så småt at arbejde på vores første opgave i Working with manuscripts. Den består kort fortalt i, at vi skal beskrive et håndskrift, vi har fået udleveret. "Udleveret" er så meget sagt, da vi selvfølgelig kun må arbejde med håndskriftet på Den Arnamagnæanske Samling under opsyn af 2 undervisere og under forudsætning af, at vi vasker vores hænder grundigt, ikke har mad eller drikke med, kun tager noter med blyant (skriveredskaber, der kan klatte, er strengt forbudt), ikke rører ved selve skriften eller noter i marginen og i det hele taget arbejder nænsomt med håndskriftet. Men det var stadig fantastisk at få lov til at bladre i, kigge på, røre ved, lugte til og måle på et rigtigt middelalderhåndskrift, der uden tvivl er mange millioner værd, hvis man overhovedet kan sætte pris på noget så uerstatteligt. Da følte jeg, at min ophold på Island rigtig begyndte.

I går var også dagen, hvor jeg burde have fået svar på resultatet af min runeopgave. Det fik jeg ikke, og jeg venter stadig på det (kl. er nu 15:20 islandsk tid). Det er ret irriterende, men stadig ret typisk Københavns Universitet. Jeg får nok svar før eller siden. Til gengæld fik jeg svar på testen i torsdags. Jeg fik 8.5 efter det islandske karaktersystem, som jeg ikke havde sat mig ind i først, hvilket gjorde det lidt antiklimaks, da jeg så tallet. Men efter at have fundet en beskrivelse af skalaen fandt jeg ud af, at det er temmelig godt. Kort fortalt får man karakterer fra 0.0 til 10.0, hvor 0.0 er er det dårligste og 10.0 selvsagt er det bedste. Karakteren stiger med 0.5 ad gangen. 0.0-4,99 er dumpet, så 5.0 og opefter er bestået. 8,5 ligger så i den pæne ende af det, der i Guide for International Students er "First class" (=7.25-8.99), dvs. 0.5 karakter fra "First class with distinction" (=9.0-10.0). Jeg er meget tilfreds, selvom jeg undrer mig meget over karaktersystemet. Så er der fra 0.0-4.5 (dvs. 9 karakterer!) til at fortælle en, hvor meget eller lidt man dumpede? Jeg må spørge nogen om det en dag, der har forstand på det.

Sydisland

Seltún

Seljalandsfoss

I weekenden lejede vi 5 biler og kørte 25 mennesker til Sydisland, hvor vi overnattede i et sommerhus. Vejret var ikke med os, men sådan går det ofte i Island. Det var tåget og regnede hele weekenden. Dog tilførte tågen en helt anden dimension til de ellers så velkendte "sights" som Seljalandsfoss og Seltún, hvilket var sjovt at opleve for mig, der havde set det hele før om sommeren i skinnende solskin. Island har mange ansigter.

Strandarkirkja

Lugten af Island

Islandsk: harðfiskur. Det er et madprodukt, mange reagerer meget voldsomt på. Nok først og fremmest, når de lugter det. Min kæreste mener, det lugter af tis. Det synes jeg nu er urimeligt negativt at sige om et madprodukt, som islændingene virker meget stolte over. Da jeg var i Island i sommer, købte jeg en stor pose med hjem, som, selvom den var pakket ind i 2 andre poser og i en taske, stadig lugtede, når man kom for tæt på tasken. Planen var, at jeg ville dele det ud i små poser og give det i gaver til venner og bekendte. En islandsk delikatesse! Skyr ville være for besværligt at transportere, og rådden haj er simpelthen for risikabelt, da man kunne blive anklaget for at planlægge et kemisk terrorangreb. Jeg gav en lille pose tørret fisk til min kærestes forældre, der lod den ligge udenfor på et havebord, indtil de smed den ud. Derfor besluttede jeg, at spise resten selv. Danmark er nok alligevel ikke klar til tørret fisk. Det er ærgerligt, for det smager virkelig godt.

I dette øjeblik sidder jeg bag lukkede døre på mit værelse med vinduet åbent. Jeg købte nemlig tørret fisk i Bónus, som jeg nu spiser med velbehag. Bare lugten af det, gør mig glad. Det er en af de lugte, der repræsenterer Island sammen med lugten af svovl (der lugter lidt af rådne æg), der kommer hver gang, man tænder for det varme vand. Luften er også anderledes. Man fornemmer, man er tæt på havet.

I går vandt Island over Norge i håndbold. Jeg så anden halvleg på en bar. Det var en stor fest. Bagefter vandt jeg og min "buddy" (en islandsk ven, man får tildelt af universitetet, når man er udvekslingsstudent) pub quizzen med 74 point. 2. og 3. pladsen havde kun sølle 70. Jeg kunne svare på, hvor mange officielle albums, Björk har udgivet (6), hvad, der er den ekstra ingrediens i en white Russian ud over vodka og fløde (Kahlua) og med hvilket resultat Island just havde vundet over Norge med i håndboldkampen (29-22). Resten klarede min buddy, men han var sød til at bruge pluralispronomenet "vi", når han snakkede om, hvem der vandt.

Telefonnummer, test og tal...

...og allitteration, lader det til. Det var ikke engang med vilje. Før jeg får set mig om, komponerer jeg skjaldedigte i ét væk.

Endelig har jeg fået et islandsk telefonnummer (jf. min statusopdatering på facebook), så jeg kan begynde at kontakte folk, uden det koster en formue. Desværre bliver det dog dyrere at skrive sms'er til mig fra Danmark og for mig at sendte sms'er til Danmark. Endnu har ingen skrevet eller ringet, men jeg venter i spænding.

Både i dag og i går har jeg studeret på Landsbókasafn Íslands (Islands Landsbibliotek), da jeg skal til den famøse test i morgen i Nordic Religion and Belief. Jeg er ikke helt nede med al den arkæologi, vi starter ud med (sten- og bronzealderen). Jeg har årstallene nogenlunde fastsat i mit hoved, og jeg har en idé om, hvad der foregår i de forskellige perioder. Dog kunne jeg godt sætte mig mere ind i geografien og de forskellige tidsmæssigt parallelle samfund, der levede rundt omkring i Skandinavien, og som har påvirket hinanden. Jeg har dog mest af alt lyst til at drikke en øl med de andre ude i køkkenet og tage ud og danse.

Så faldt jeg over denne artikel på Politiken.dk om et forslag om at skifte talsystemet ud med et, der minder om det svenske. Det ville i hvert fald lette undervisningen for begynderhold i dansk sprog for udlændinge, for hvem f.eks. "halvfirs" og "fjerds" er meget populære tal. Og hvad er idéen i, at man skriver "halvtreds", når man skriver "tres" uden 'd'? Så vidt jeg er orienteret, er det faktisk acceptabelt (også med sprognævnets velsignelse) at bruge de "svenske" tal på dansk. Jeg mindes f.eks. at læse ordet "femti" på de gamle 50-kroner-sedler (dem med Karen Blixen).

Nøj, hvor jeg overspringshandler lige nu!

Om fænomenet at være "snakket" og lidt strøtanker om vejr og vind

Når min farmor benævner den negative egenskab, nogle personer har, at de taler meget om andre mennesker (sladrer), siger hun, at personen er "snakket". Det er på mange måder et ret genialt ord, der dækker et hul i mit ordforråd, da jeg for lidt siden slog ordet "máligr" op i en oldislandsk ordbog og manglede et dækkende dansk ord. At være "meget talende" er ikke nødvendigvis negativt. Pludselig savner jeg min farmor enormt meget.

I dag har det sneet i Reykjavík. Det har medført en masse genskær fra solen, der har gjort dagen meget mere lys end de forrige dage. I korte perioder på 3-5 minutter sner det helt vildt for så at holde op igen og tillade solen at skinne. Vejret er meget ubeslutsomt heroppe. Temperaturen ligger lige omkring 0 °C, så det er helt vanvittigt glat på visse strækninger, da det både tør og fryser på samme tid. Jeg var ved at falde mange gange i morges på vej til universitetet.

Nu vil jeg bevæge mig ud igen for at besøge Bónus, Islands svar på Netto/Fakta.

Helgafell

"Þat fjall kallaði hann [Þórólfr Mostarskegg] Helgafell ok trúði, at hann myndi þangat fara, þá er han dœi, ok allir á nesinu hans frændr." (Eyrbyggja saga, s. 9, Íslenzk fornrit IV, 1985).

Efter at have læst om dette fjeld i sagaen, hvor ovennævte citat stammer, går det op for mig, at jeg har været der engang sommeren 2007, hvor jeg var på biltur på Snæfellsnes. Da vidste jeg ikke, at Þórólfr havde skænket fjeldet til guden Tor og betragtede det som så helligt, at ingen måtte udgyde blod eller forrette deres nødtørft der. Sidstnævnte skulle i stedet foregå på skæret Dritsker. Dette er faktisk medårsag til, at der udbryder et blodigt slag mellem Þórólfs slægt ("Þórsnesingar") og Kjallakr jarls slægt ("Kjalleklingar"), da sidstnævnte slægt ikke vil finde sig i, at de skal slide deres sko ved at vandre ud til Dritsker, og førstnævnte slægt ikke vil finde sig i, at det hellige sted bliver besudlet. Lige nu er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg i læ af fjeldet tissede der. Det kunne godt have fundet sted, men jeg håber det virkelig ikke. Þórólfr og hans frænder er tydeligvis ikke rare at have på nakken.

(Billede: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/27/Helgafell_%C3%AD_Helgafellssveit_0460.jpg)

Indskrivning!

Nu er jeg indskrevet på mine fag! Lederen af programmet Medieval Icelandic Studies skrev en e-mail til de rigtige mennesker, så jeg fik tilladelse til at studere MA-fagene, der bliver udbudt i den pakke. Det betyder, at jeg nu endelig kan gå på ugla.hi.is og finde mine lektier og downloade de relevante power point-præsentationer, så jeg kan forberede mig til testen på torsdag. Det er på mange måder ret optur. Desuden købte jeg endnu en bog i dag, nemlig Eyrbyggja saga i Íslenzk fornrit-serien. At købe bøger gør mig glad. Nu mangler jeg bare at få fat på det islandske telefonnummer, som jeg har købt og betalt for, men som de ikke kunne give mig i øjeblikket (ESN Reykjavík).
I går var jeg til en støttekoncert for de 9 mennesker, der blev anholdt i forbindelse med en demonstration foran Althingsbygningen i 2008. Både múm, Einar Már Guðmundsson (forfatteren, der har skrevet Universets Engle) og en hel masse andre bands og talere var der. Det er sjovt at konstatere, at man ofte møder eller ser de samme mennesker, som man har mødt før til andre arrangementer. Reykjavík er temmelig lille.

Sagaer, swimming pools og øl

De første timer i Living with the dead in the Middle Ages og Skaldic poetry and saga writing fandt sted i går, og jeg har besluttet at tage begge fag, da de lyder rigtig lovende. Dermed dropper jeg et af de planlagte fag, hvilket gør, at jeg skal have fat i mit hjemmeinstitut (INSS = Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab) og få lavet forhåndsgodkendelsen om. Lis (eksamenssekretæren på INSS) skriver dog, at det helt sikkert ikke bliver noget problem. En eller anden dag får den kvinde en kæmpe stor buket blomster og en masse chokolade af mig. I begge ovennævnte fag skal vi læse Eyrbyggja saga, hvilket gør arbejdsbyrden lidt mindre, når vi skal arbejde med ét værk i to fag. Jeg vil anskaffe mig den på oldislandsk og få fat på en dansk oversættelse, så jeg kan støtte mig lidt til den. Det lykkedes mig at læse hele Eiríks saga rauða på originalsprog for et par semestre siden, så mon ikke jeg kan klare denne her også.
I går var jeg efter undervisningen ved stranden(!) med mine samboer. Nær Perlan og Reykjavíks lufthavn ligger Nauthólsvíks Geotermiske Strand - hvordan navnet nu lader sig oversætte bedst. Her er der en udendørs opvarmet pøl, hvor jeg lå og plaskede, mens mine samboer var ude at dyppe sig i havet, der var -1,7 grader "varmt". Jeg var dog en kujon og undskyldte mig med, at jeg lige har været syg etc. Næste gang overvejer jeg dog at prøve det. Når man bagefter kan skynde sig over i den opvarmede pool, skulle det være en fornøjelse. Aftenen sluttede med en meet your buddy party, da jeg rent faktisk er i besiddelse af en islandsk "buddy" tildelt af Islands Universitet. Det lykkedes mig dog aldrig at finde ham, og jeg antog til sidst, at han nok slet ikke var der overhovedet. Men der var billige øl (390 ISK for medlemmer af ESN).
Endelig kommer jeg frem til i dag, hvor jeg har været til endnu en forelæsning i Norræn trú, der handlede om den skandinaviske stenalder. Forelæsningen bestod naturligvis af en hel masse arkæologi, som ikke just er min stærke side, men med lidt viljestyrke og en hel del studeren, skal jeg nok klare testen på torsdag. Jeg er ved godt mod lige nu. I aften skal jeg til en koncert på NASA, hvor bl.a. múm skal spille. Rygterne siger, at FM Belfast også kommer forbi, men nu får vi at se.

Norræn trú

I dag var første undervisningsgang i faget Old Nordic Religion and Belief (Norræn trú). Alt i alt virkede faget meget godt. Forelæsningslokalet var helt fyldt op med både udvekslingsstuderende og islandske ditto, hvilket er et skræmmende syn for en som mig, der er vant til at være 4 mennesker på et rune- eller færøskhold, hvor underviseren tager kaffe og somme tider rundstykker med til alle undervisningsgangene. Desuden bliver alle timerne i Norræn trú filmet, så man kan følge dem som fjernstuderende. Når jeg starter et fag, bliver jeg ofte ramt af præstationsangst og alkens negative tankemønstre, der nærmest fører mig ind i en panisk, barnlig tilstand af frygt for, at jeg er "den dårligste i klassen", selvom jeg intet har at bygge det på. Således også i dag, da jeg erfarede, at vi har en test allerede på næste torsdag. Sådanne tests har vi 4 af i løbet af semestret, som skal bestås. Men før jeg får mine 10 etcs-point skal jeg også skrive en over 10 sider lang stil (da jeg er MA-studerende, skal stilen være længere end 10 sider, men hvor meget længere blev ikke defineret), læse en bog "written by a scholar" og fortælle om den til min underviser (igen en ekstrating, fordi jeg er MA-studerende) og naturligvis møde op til undervisningen. Samlet set en ret stor mængde arbejde, når man sammenligner med andre fag, der kræver fremmøde, små opgaver og en skriftlig test i slutningen for de samme point. Positivt er det dog, at jeg må skrive min stil på dansk, da min underviser er nede med skandinaviske sprog. Faget i sig selv lyder også enormt spændende og meget givende. Men jeg er stadig lidt skræmt og skal lige sove på det en ekstra gang, før jeg beslutter, om jeg virkelig tager faget eller prøver at finde 10 etcs-point andetsteds.

Bureaukrati

Ordet giver først rigtig mening, når man har prøvet at være udvekslingsstudent. Lige siden jeg tog beslutningen i efteråret, har jeg løbet frem og tilbage for at få diverse underskrifter og brugt en uanet mængde papir på at printe forskelligt "bevismateriale" ud. Det næste er, at jeg skal bruge en tilladelse fra Det Humanistiske Fakultet på Háskóli Íslands for at få lov til at studere overbygningsfag, da alle udvekslingsstudenter imidlertid er registrerede som bachelorstuderende. Så er det sådan set lige meget, at mit hjemmeinstitut (INSS) har godkendt de fag, som jeg vil studere som givende fuld merit på min kandidatuddannelse på KU. Det er godt med underligt, men jeg har besluttet, at jeg ikke gider gå nærmere ind i sagen. Det gode er, at folkene bag disken i serviceskranken er virkelig søde og fortæller meget grundigt, hvad man skal gøre, og hvorfor det er nødvendigt. Man kan slet ikke blive irriteret på dem, men står bare og nikker.
I dag så jeg rigtige håndskrifter fra middelalderen fremvist på Den Arnamagnæanske Samling i Island. Jeg erfarede, at grunden til, at man har overleveret så mange breve og skrivelser i Norge (og ikke Island) er, at Norge var det administrative centrum dengang. Altså skulle der skrives en masse breve om en masse ting, så man kunne få nogle andre ting til at ske. Hvor er det, jeg kender det koncept fra?

Kulde og Kolaportið

I dag har jeg været meget passiv og træt. Det er som om mørket og kulden gør, at jeg kunne sove konstant. Dog tog jeg mig sammen til at bevæge mig ned til havnen, hvor det store indendørs marked Kolaportið har åbent hver weekend. Jeg fik købt noget fisk, dog desværre ikke tørret fisk i denne omgang, da jeg endnu ikke har udtænkt en anordning til at opbevare det, uden alting, jeg ejer, kommer til at lugte. Efter markedet gik vi en tur ved havnen, hvor billedet til venstre er taget. Det har været -8 grader og blæsende.
I morgen skal jeg have undervisning for første gang. Jeg skal have 3 timer i Working with Manuscripts: Palaeography and Transcription, altså et fag, hvor man lærer om videnskaben at arbejde med håndskrifter. I mit tilfælde naturligvis håndskrifter fra middelalderen. Der er ingen sandsynlighed for, at et sådant fag kan blive kedeligt.

Første uge

Mandag d. 3. januar: Jeg vågner hos min søster på Vesterbro med feber. Dog har jeg min kæreste, Mads, ved min side, hvilket er dejligt. Et par kodimagnyl tager feberen og Mads og jeg bevæger os mod lufthavnen. Afskeden gør ondt og foregår stående bag en stor trappe. Flyet letter planmæssigt, og jeg begynder den 3 timer lange rejse mod nordvest. Halvejs begynder min feber at komme igen. Da vi endelig lander i Keflavík er jeg meget ynkelig, får fat i min bagage, kommer ud i en bus og kører til Reykjavík, en tur på 40 minutter, der mest består af udsigt til golde lavamarker til begge sider. I busterminalen bliver jeg hentet af en vens veninde, der har forbarmet sig over mig, og kørt til min adresse: Miklabraut 66. Min feber bliver værre om aftenen og jeg ender med at ringe til min søsters kærestes forældre, der bor i Reykjavík, og som henter mig og tager sig af mig den første nat. Jeg er omgivet af gode mennesker.

Tirsdag d. 4. januar: Ingen feber. Jeg bliver kørt hjem om eftermiddagen, hvor jeg endelig kommer til at møde dem, jeg skal bo sammen med her på Miklabraut. Det er en nordmand, en finne, to tjekker (et kærestepar), en tysker, en amerikaner/islænding, en hollænder og en spanier. Om natten sov jeg ikke overhovedet, da jeg har vindue lige ud til gaden, der er meget trafikeret.

Onsdag d. 5. januar: Officiel flytning af min adresse til Island. Fra og med denne dag, bor jeg officielt på Miklabraut 66, 105 Reykjavík, Island. Senere er der møde i Nordens Hus for udvekslingsstuderende. Denne nat har jeg også svært ved at sove, men jeg fik nogle timer, da bilerne holder op med at køre omkring kl. 2.

Torsdag d. 6. januar: -10 grader og blæst. Det er næsten umuligt at holde kulden ude. Jeg ser dronningen af den lille lavaø, der er blandt de største kunstnere i verden: Björk. Hun render rundt og planlægger et arrangement i Nordens Hus, og jeg sidder bare og stirrer på hende - naturligvis på en meget cool og nede-med-det-hele-facon. Hun synger en enkelt sang. Trods blæst, kulde og sygdom, var det er en kæmpe stor oplevelse. Jeg får købt ørepropper på apoteket, så denne nat sov jeg næsten 12 timer.

Fredag d. 7 januar: -4 grader og storm. Søvnunderskud indhentet. Næsten rask igen. Tid til at indtage Reykjavík med øl og dans, hvilket foregik til kl. 5 i nat.

I dag: Smukt vejr. Jeg tager i svømmehallen, hvor jeg ligger og får varmen i en udendørs opvarmet pøl. Det giver mig en åbenbaring om, hvordan jeg skal overleve vinteren heroppe. Derefter går jeg ned til havnen for at gense udsigten med fjeldene på den anden side af fjorden. Lyset er fantastisk, når det er her. Solen står op omkring kl. 10:30 og ligger lavt på himlen i ca. 6 timer, så alting kaster meget lange skygger, derefter forsvinder den igen og stjernerne kommer frem. Inden det blev mørkt, nåede jeg dog at købe en kop kakao på Kaffitár. Jeg gennemfører bestillingen på islandsk (jeg forstod alle spørgsmål, som den meget søde ekspedient stillede, da hun opdagede, jeg gerne ville forsøge at tale sproget). Nu sidder jeg herhjemme foran computeren, og har netop oprettet en blog og skrevet mit første indlæg.