Ordet giver først rigtig mening, når man har prøvet at være udvekslingsstudent. Lige siden jeg tog beslutningen i efteråret, har jeg løbet frem og tilbage for at få diverse underskrifter og brugt en uanet mængde papir på at printe forskelligt "bevismateriale" ud. Det næste er, at jeg skal bruge en tilladelse fra Det Humanistiske Fakultet på Háskóli Íslands for at få lov til at studere overbygningsfag, da alle udvekslingsstudenter imidlertid er registrerede som bachelorstuderende. Så er det sådan set lige meget, at mit hjemmeinstitut (INSS) har godkendt de fag, som jeg vil studere som givende fuld merit på min kandidatuddannelse på KU. Det er godt med underligt, men jeg har besluttet, at jeg ikke gider gå nærmere ind i sagen. Det gode er, at folkene bag disken i serviceskranken er virkelig søde og fortæller meget grundigt, hvad man skal gøre, og hvorfor det er nødvendigt. Man kan slet ikke blive irriteret på dem, men står bare og nikker.
I dag så jeg rigtige håndskrifter fra middelalderen fremvist på Den Arnamagnæanske Samling i Island. Jeg erfarede, at grunden til, at man har overleveret så mange breve og skrivelser i Norge (og ikke Island) er, at Norge var det administrative centrum dengang. Altså skulle der skrives en masse breve om en masse ting, så man kunne få nogle andre ting til at ske. Hvor er det, jeg kender det koncept fra?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar