Vindroslen

Post-opgavetilstanden

Hvad var det, jeg fyldte min tankevirksomhed med førhen? Som det ser ud nu, fylder jeg den stadig med opgaven, som jeg afleverde i går. Jeg kommer i tanker om fejl, der er for sent at ændre, hvilket fører til ærgrelse. På mange måder et negativt tankemøster, for intet kan gøres om nu. Jeg kunne vælge at se frem mod næste eksamen den 27. april og begynde at forberede mig, men tanken virker ret uoverskuelig lige nu. Regnen siler ned udenfor i intervaller på 2-5 minutter ad gangen. Vejret er ofte ekstremt og fuldstændigt i øjeblikket, men samtidig ubeslutsomt på meget kort sigt. Nu skinner solen næsten igen. Jeg kan til stadighed undres over, hvor mange biler der egentlig er i Reykjavík, der alle kører forbi mit vindue mindst to gange om dagen. Jeg tror, her er flere biler end mennesker, selvom regnestykket ikke går helt op, når jeg tænker efter. Bilstøjen er ikke ubeslutsom, den er garanteret hele dagen igennem. De fleste biler har en susende lyd, der somme tider næsten kan forveksles med havet eller vinden, når man prøver at falde i søvn. En gang imellem kommer der dog en bil uden lydpot eller en motorcykel, der larmer så ekstremt, at jeg bliver overrasket og til tider skræmt. Dem vænner jeg mig aldrig til.
Jeg har købt en bog: Døden og en pingvin af Andrej Kurkov. Underligt nok solgte de den i Bóksala Stúdenta, universitetsboghandlen, i en dansk oversættelse. Endda med 50% rabat, så jeg ikke har givet meget mere end 40 kroner for den. I København sidste sommer mødte jeg en pige fra Slovenien, der anbefalede mig netop den bog. Den vil jeg læse i stedet for at bekymre mig.

Opgaveskrivning, rengøring (inkl. en lille 'announcement') og jysk på engelsk

Dagen i dag har stået på runesten med (mulige) Thorshamre afbilledet. Min opgave nærmer sig en konklusion, der bliver anderledes, men ikke desto mindre spændende end mine første antagelser. Derefter følger et stort og vigtigt redigeringsarbejde, da hele opgaven består af mere eller mindre uorganiserede afsnit med spredte pointer der enten skal struktureres og fremhæves eller simpelthen fjernes, fordi de alligevel ikke bliver vigtige for konklusionen. Forhåbentlig rammer jeg 15+ sider selv efter redigeringsarbejdet. Desværre har min underviser oven i købet valgt at placere den sidste af fire test på torsdag, hvilken jeg også må sætte dage af til at læse op til. Gennemtænkt er det ikke, men om ikke så længe (den 11. april) er opgaver og test til Nordic Religion and Belief overstået, og et kæmpe åg vil blive løftet fra mine skuldre.

I aften får jeg besøg fra Akureyri. Min finske veninde skal til et ph.d.-møde i Italien de næste dage, og skal derfor overnatte hos mig, inden hun i morgen tidlig tager til Keflavík (og dermed Islands internationale lufthavn). I anledningen har jeg fået gjort rent, hvilket er første gang i cirka halvanden måned. Som udgangspunkt er det ikke lovende, at man dårligt husker, hvornår man sidst gjorde rent. Jeg erindrer svagt noget rengøring dagen før Mads kom på besøg. Når kærester og (eks)koner kommer på besøg, må man fake at være et renligt menneske. Held og lykke med at flytte sammen med mig, når jeg kommer hjem fra Island, Mads! Dette er nemlig, hvad vi går og planlægger nu, hvilket gør mig utrolig glad.

Emneskift. Når man i Jylland har forstået eller udsagt en pointe, afslutter man den gerne med et "jow" eller et "jow jow" nærmest for at opsummere. Samme ord bliver også indskudt på vilkårlige tidspunkter, når tavsheden virker for trykkende. Mari (min anden finske veninde) undrede sig over, at jeg ofte afslutter sætninger og/eller bryder tavshed med at sige "yes" på en helt speciel måde, der kendetegner mit daglige engelsk meget. Selv når man skifter sprog, fralægger man sig åbenbart ikke sit regionalsprog. I samme tråd er der ingen situation, der er så slem (=studiestress), at jeg ikke formår at afslutte mine beklagelser over den med et "but it will be fine". Endnu siger jeg ikke "so thaaat.." eller "no no no no no". Det kommer nok...

Torsdagsfilm, runedigte og fuglesang

I aftes tog Mari og jeg igen i biografen, hvilket efterhånden er blevet en torsdagstradition, da Kringlans biograf har 2 film for 1 billets pris alle torsdage. Filmen i aftes var ret god ("Unknown"), især sammenlignet med sidste uges film "Hall Pass", der virkelig var dårlig.

Min opgave er jeg også kommet i gang med, så jeg nu har skrevet 4 sider af 15. På biblioteket i onsdags måtte jeg få dem til at hente bøger op fra kælderen, som jeg så skulle læse på en der tilegnet læsesal, da de ikke var til hjemlån. Bibliotekaren var henrykt, da han så hvilken bog, jeg skulle låne. Han hviskede til mig: "Forfatteren sidder faktisk derinde og læser lige nu". Egentlig skulle jeg bare tjekke noget hurtigt, men det blev et længerevarende projekt, da biblioteket lukkede, inden jeg havde fået noteret alting ned. I dag (vi har passeret midnat, så det er faktisk i går) fik jeg så afsluttet det. Som resultat blev det til én side i opgaven, som jeg stadig går og overvejer, om skal med i den færdige udgave. Ifølge Det Islandske Runedigt, og muligvis også Det Anglosaksiske Runedigt, er runen o (måske) opkaldt efter Odin, hvilket Alessia Bauer har påpeget i 2003, og det var den pointe, jeg ville have med.

For at vende tilbage til onsdag, hvor jeg lige var blevet gennet ud af biblioteket, gik jeg hjem, mens sneen faldt ligeså langsomt. Pludselig hørte jeg noget, der fik mig til at stoppe op og glemme alt omkring mig. I toppen af et træ, kunne jeg i silhuet se en lille fugl, der sad og sang. Sangen mindede næsten til forveksling om solsorten, der hvert eneste år har mindet mig om forårets komme, og som jeg har savnet som en gal, efter mine forældre fortalte, at de havde hørt den. Problemet er bare, at Island er for nordligt til, at solsorten gider bo her. I stedet var det en vindrossel, hvis sang er næsten enslydende med solsorten. Hvem har brug for solsorte, når de har vindrosler? En utrolig følelse vældede op i mig: Forår!

Søndag

I dette øjeblik faldt jeg lige over en anmeldelse af en Eivør-koncert i København, og det forundrer mig atter engang, hvordan vulkan- og lavametaforer kan knytte sig til en færøsk sangerinde: "Den færøske vulkan Eivør Pálsdóttir..." (billedteksten til artiklen). Island har vulkaner og lava, hvorfor anmeldere ofte bruger metaforerne til at beskrive Björk. Færøerne har andre tilsvarende gode ting men altså ingen vulkaner. Selvfølgelig er der tale om metaforer, som ikke nødvendigvis behøver at knytte sig til sangerindens oprindelse. Eivør kunne være den vulkan, Færøerne ikke har.

Nu jeg skriver om Færøerne, så skal jeg pludselig derned. Jeg har købt en flybillet til den sidste uge i maj. Det er så vanvittigt nemt at komme til øerne fra Reykjavík, da flyselskabet flyver til og fra indenrigslufthavnen 20 minutters gang fra, hvor jeg bor.

Jeg har fået lov til at leje mit værelse en måned ekstra, så nu bliver jeg her til og med juni.

Ps. Min kæreste er rigtig sød og sådan. <3

Opdatering 2

Sidste uge har været temmelig hård. Efter at have haft en del dage, hvor jeg virkelig har været ked af det og nedtrykt, har jeg besluttet at droppe mine onsdagskurser, dvs. Living with the dead in the middle ages og Skaldic poetry and saga writing. Arbejdsbyrden er for stor i forhold til mit overskud og mine egne ambitioner. Jeg er nødt til at lytte til mig selv og handle, så det ikke ender helt galt, og jeg giver op over for det hele og tager hjem til Danmark. Det er bedre at gøre færre kurser godt end at gøre dem alle sammen dårligt.

I dag har været okay. Dog er vejret ganske forskrækkeligt. Sneen er ved at tø, så der er sjap over det hele, og det stormer og regner fuldstændig nådesløst. En her i huset har fødselsdag, hvilket vi planlægger at fejre med fællesspisning og gaver.

Så er der "Danske dager" (citeret fra reklamerne i aviserne) i Hagkaup til og med den 20. marts, hvor man kan købe Jaka Bov, guf, kødpølse, leverposteg, citronmåner, marcipanroulade og alle mulige andre gode ting direkte importeret fra Danmark. Så føler man sig rigtig hjemme, når man går rundt og kigger på varerne, mens man har røde og hvide balloner og dannebrogsflag om ørerne og Kim Larsen vælter ud af højttaleranlægget. Til fødselsdagen i aften bliver mit nationale madindlæg roulade med lyserød guf og skumbananer.

Opdatering

Det står lidt sløvt til med opdateringerne. Alle dage ligner hinanden: Jeg har rasende travlt og stresser helt vildt. Mandag, tirsdag og onsdag læste jeg op til testen torsdag. Mandag slugte jeg Den Poetiske Edda / Den Ældre Edda og tirsdag Snorra Edda / Den Yngre Edda. Kære værker har mange navne. Onsdag brugte jeg hele dagen fra jeg vågnede til jeg gik i seng med at samle al min viden i henhold til min undervisers Power Point-shows. Der var 7 i alt, hvortil han oven i købet meddelte, at han forventer vi kender "the key myths", hvilket var årsagen til, at jeg måtte læse det meste af Eddaerne igennem. Jeg krydser fingre for, at jeg i det mindste klarede det bedre end sidste test. Resultatet lader vente på sig.

Så har jeg for resten også andre fag end det ene. Jeg forsøger at holde hovedet koldt.

Weekenden er fløjet afsted. I aftes så jeg Eivør. Det var en rigtig god koncert.

Jeg lever endnu, men jeg glæder mig godt nok til at kunne se en ende på dette studieræs. Jeg gør virkelig mit bedste. Mere kan ingen forlange af mig. I hvert fald skal jeg holde op med at forlange mere af mig selv, for ellers kører jeg helt i sænk.